Praktiske oplysninger
·
Klasser
I skoleåret 2010–2011 vil eleverne være fordelt
på følgende klasser:
· Børnehaveklasse 0 – 1. - 2. klasse
· 3. - 4. klasse
· 5. - 6. klasse
·
Elevråd
Skolens elevråd vælges med to fra hver årgang
fra 3. klasse og opad. Elevrådet vælger deres egen formand,
som leder møderne. Der deltager altid en lærerrepræsentant
i elevrådets møder. Elevrådsrepræsentanterne
samler punkter, der skal drøftes. Punkterne bliver behandlet
på rådsmøderne, der afholdes en gang om måneden.
Ofte er der nye initiativer, der opstår i forbindelse med
dette elevrådsarbejde. Til elevrådet er tilknyttet en
kontaktlærer.
·
Forsikring
Skolen har ikke tegnet forsikring, der dækker de skader, som
skolens elever forvolder, eller de skader, som eleverne evt. selv
kan blive ramt af. Heller ikke for forhold mellem eleverne. Det
vil derfor være godt for de enkelte hjem, at man – hvis
uheldet er ude – har tegnet en såkaldt
familiekaskoforsikring. En sådan dækker det, som eleven
kan gøres
ansvarlig for.
·
Forældrebetaling
For skolegang og for brug af SFO:
I skoleåret 2010 – 2011 er forældrebetalingen 938
kr. pr. mdr. for barn nr. 1.
For efterfølgende børn i en søskendeflok betales
der 328 kr. pr. mdr.
For brug af SFO-en betales der 955 kr. pr. mdr. (645 kr. + 310 kr.)for hvert barn.
Åbningstiden kan udvides til kl. 17.00 mandag til torsdag og
kl. 16.00 om fredagen. Ønsker man at benytte dette ekstra.
tilbud koster det 180kr. ekstra i SFO-betaling.
Alle betalinger sker over 11 mdr. pr.år.
SFO-en er lukket i juli måned, og derfor betales der naturligvis
ikke for denne måned.
· PPR
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning er et kommunalt tilbud
til børn/unge og deres forældre/lærere. Man kan
få hjælp hvis barnet har motoriske, tale/sprog/høre
- relaterede, faglige, personlige, adfærdsmæssige eller
sociale vanskeligheder. Forældre er velkomne til at henvende
sig (anonymt om man ønsker) på tlf. 9785 3677.
Læsekonsulent Lilian Jensen
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
Gimsinghovedvej 13 • 7600 Struer
96848535
·
Rengøring
Rengøringen betaler man sig fra (175 kr. pr. mdr. i 11 mdr.) Dog er der nogle få der har valgt at gøre rent, dvs. et forældrepar rengør skolen 2 gange om året. Derudover er alle elevhjemmene med til den årlige hovedrengøring ved skoleårets slutning.
Rengøringsskema kan downloades hér.
·
Undervisningstimerne i skoleåret 2010 - 2011
08.00 – 08.20
08.20 – 09.05
09.15 – 10.00
10.10 – 10.55
11.20 – 12.05
12.20 – 13.05
13.15 – 14.00
14.10 – 14.55
OBS
Om morgenen tages der hensyn til bustider, hvis der er elever, der
kommer med bus.
·
Skolebibliotek/bogbus
Skolebiblioteket er i stadig udvikling. Vi har en ganske betydelig
samling af såvel skønlitterære som faglitterære
bøger og skrifter, som eleverne har mulighed for at bruge
på skolen i såvel fritid som undervisning, ligesom de
har mulighed for at låne disse materialer med hjem.
Desuden har vi skolens Pc`er placeret i skolebiblioteket. Vi er
naturligvis koblet på internettet, så der er mulighed
for at søge viden på eksterne databaser og andre steder.
Vi er desuden ved at udbygge et bredt udbud af undervisningsprogrammer
på vore maskiner, som rummer udfordringer lige fra børnehaveklasse
til 8. klasse.
Vi har ca. en edb-arbejdsplads for hver 3 elever.
Endelig får vi hver anden onsdag besøg af biblioteksbussen,
som altid har et stort og godt udvalg af bøger på hylderne,
og som i øvrigt på bestilling gerne skaffer netop de
ting, som den enkelte elev efterspørger.
·
Skolebod
I frokostpausen – det lange frikvarter fra kl. 10.35 er der
mulighed for at købe forskellige mindre forfriskninger som
frugt, skolebrød, grovboller med hamburgerryg og grønt, juice m. v.
Skolens 6.klasse forestår denne skolebod, og et
eventuelt overskud går til deres klassekasse, så de måske
på denne måde kan spare op til en mindre tur til det
store udland, inden de forlader skolen.
·
Skolebuskørsel
Alle elever der ønsker det, kan benytte lokalruter mellem
hjem og skole. Bussen har stoppested ved skolen. Børn fra landdistriktet har gratis transport
til og fra skole. Kommer man længere væk fra, kan det
være aktuelt at benytte Ringkøbing Amts busruter. Her skal man selv betale.
Elever op til og med 3. kl. der kommer til skolen med bus og derfor
står af ved busstoppestedet nord for landevejen Struer –
Lemvig, og andre elever, der skal krydse denne vej for at komme
til og fra skole, bliver fulgt over vejen af en af skolens ansatte.
·
Skole-hjem samarbejdet
Skolen søger at få en god og positiv kontakt til alle
elevhjem.
Det er en naturlig ting, at forældre efter ønske overværer
undervisningen. Nogle forældre kan bedst lide at overvære
undervisningen, når der også er andre forældre
til stede. Derfor er der i løbet af skoleåret fastsat
ca. 5 åbenhus-dage med netop forældrebesøg for
øje.
Der planlægges hvert år et forældremøde
i hver klasse. Desuden inviterer skolen to gange til samtaler mellem
forældre og lærere.
Der vil ligeledes hvert år være indbydelse til julefest,
skolefest,
generalforsamling og måske forskellige andre arrangementer.
Desuden modtager hjemmene et nyhedsbrev hver 14. dag og har på
denne måde mulighed for at følge lidt med i, hvad der
foregår.
·
Tandpleje
Struer Kommunale Tandpleje
Den kommunale tandpleje i Struer er tilrettelagt på kommunale
klinikker. Tandbehandling på børn fra Resen friskole
kan foregå på Centralklinikken eller en hvilken som
helst af vore filialklinikker: på Parkskolen, i Asp, Humlum
eller Hjerm. De fleste børn på friskolen går
til tandlæge på vores klinik i Humlum.
Indkaldelse til regelmæssige undersøgelser på
de kommunale klinikker foregår automatisk. Tilbuddet gælder
til barnet fylder 18 år. Tandbehandling på de kommunale
klinikker er gratis. Børn og unge under 16 år, der
ønsker behandling hos privatpraktiserende tandlæge,
skal selv betale en del af udgiften.
Unge fra 16 - 18 år kan frit vælge, om de vil modtage
det gratis tandplejetilbud på kommunale klinikker eller hos
privatpraktiserende tandlæger.
Hvis man ønsker et andet tilbud end det på de kommunale
klinikker skal framelding ske skriftligt til Centralklinikken. Framelding
gælder for hele tandplejetilbuddet.
Det kommunale tandplejetilbud:
Omfatter regelmæssige undersøgelser, forebyggelse samt
al nødvendig tandbehandling. Børn på 0 og 4. klassetrin
vil få regelmæssig tandbørsteinstruktion på
skolen, og der gives tandsundhedsundervisning på udvalgte
klassetrin.
Såfremt tandregulering er nødvendig, vil det blive
tilbudt. På 6. klassetrin vil børnenes tandstilling
blive vurderet af en specialtandlæge. Børnene får
skriftlig besked om resultatet med hjem. Hvis Jeres barn slår
tænderne, får tandpine eller mister en plombe, bør
I altid henvende Jer på tandklinikken.
Centralklinikken, Gimsinghovedvej 13, 7600 Struer, tlf. 96 84
85 50 holder åbent alle skoledage fra kl. 8.00 - 15.00.
Alle tirsdage er der åbent til kl. 17.00 på centralklinikken.
Klinikken i Humlum, Chr. Gadesvej 42, Humlum, telefon 96 84 85 47
er åben onsdage fra kl. 8.00-15.00.
Oplysning om vagthavende tandlæge på lørdage
og søn- og helligdage fås hos Tandlægevagten Region Midtjylland på telefon
96 51 51 62.
Yderligere oplysninger kan fås hos overtandlæge Diana Svejgaard Joel, telefon 96 84 85 51.
·
Specialundervisning
På skolen tilbydes hjælp til børn med særlige
vanskeligheder.
Omfanget af denne hjælp vurderes i samarbejde med Pædagogisk
Psykologisk Rådgivning (PPR).
Hjælpen gives fortrinsvis som støttetimer i tiden umiddelbart
efter at den normale undervisning er slut de enkelte dage –
kan dog også gives som støtte i forbindelse med den
almindelige klasseundervisning.
·
Skolesundhedstjenesten
Plan for skolesundhedstjenesten i skoleåret 2006 - 2007.
Bh. kl. Individuel: snak om tegning af familien, som laves på
klassen.
Snak om samtaleseddel, ryg, platfod, syn, hørelse, farvesynstest,
højde, vægt og trivsel.
| 1. kl. |
Ses ikke |
| 2. kl. |
Individuel – ud fra seddel. |
| 3. kl. |
Klasseundervisning i ryggen |
| 4. kl. |
Piger i grupper om pubertet/menstruation (foråret) |
| 5. kl. |
Individuel samtale |
| 6. kl. |
Piger/drenge i hver deres gruppe om pubertet, fysisk og
psykisk individuel samtale efter behov. |
| 7. kl. |
Individuel samtale, alkohol og ryggen |
| 8. kl. |
Grupper, piger og drenge i hver deres gruppe om prævention.
Individuel samtale + synstest. |
Skolesygeplejersken, som besøger Resen Friskole, er:
Susan Krogh Mølgaard
Træffetid: mandage ml. 14 - 15.
Telefon 97 85 46 00, lokal 25 eller 26
Direkte telefon i samme tidsrum
97 84 17 44 efterfulgt af 2 dutlyde tryk derefter
enten 25 eller 26.
Adm. sagsbehandler Inger Madsen
træffes skoledage ma. - to. fra 8 - 12
på ovenstående telefonnr.
|