| Forside | Friskolen | Natur børnehaven | SFO | Information | Klasser | Bestyrelse | Personale | Skolebod | Elevråd | Kontakt |

Leg, Nærhed, Fordybelse, Indsigt" er støttet af Fødevareministeriet, EU og den lokale aktionsgruppe i Struer Kommune.
Projekt: "Leg, Nærhed, Fordybelse, Indsigt" er et projekt, der er sat i værk
gennem et samarbejde mellem Resen Beboerforening, Resen Husholdningsforening
samt Resen Friskole og Naturbørnehave for at skabe flere aktiviteter for
børn, unge og ældre i Resen.
Projektets formål er at bidrage til at gøre det mere attraktiv at bo i
Resen og omegn samt gøre det lettere at integrere sig som tilflytter og
samtidig styrke sammenholdet, fællesskabet og de sociale relationer i
lokalsamfundet.
Projektet består af flere forskellige tiltag og med mange frivilliges hjælp
er der bl.a. lavet depotrum i aktivitetshuset; installeret vand og el samt
sat vindsejl op. Der er lavet kombineret sti- og gokartbane, som bliver
flittigt brugt også til rulleskøjteløb og waveboards. I børnehaven er der
bygget klatrerampe og lavet kaningård. Desuden er der indkøbt gokarts; Team
Track; Scene; Lego Mindstorms; interaktiv tavle samt forskellige udendørs
legeredskaber til glæde for mange børn, unge og voksne.
Til projektet er der givet økonomisk støtte fra NaturErhvervstyrelsen via
LAG, Struer samt støtte fra Kirsten og Peter Bangs Fond, Lars Kristian Vorde
og Eva Hovmarks Fond, Lions Club, Resen Husholdningsforening samt lokale
sponsorer. Desuden har Friskolens børn solgt blomsterløg og Lions Club
kalendere, hvoraf noget af fortjenesten er gået til projektet.
Projektet blev officielt indviet d. 28. maj 2011. Den røde snor til
indvielse af projektet blev klippet over ved starten af Gokart Rally, som
var en af de mange nye aktiviteter, der er blevet etableret i projektet, og
man må sige, at alle de deltagende børn gik op i det med liv og sjæl til
stor morskab for tilskuerne.
Billeder fra tilblivelsen 1 og 2 samt 3